Jeg hedder Louise og er 41 år gammel. Jeg har sammen med min mand fire dejlige børn. Mathias på 18 år, Victoria på 15 år og Sander på 12 år samt Alma på 4 år. Vi bor i et dejligt stort hus med stor have på Kirkevænget tæt på stisystem og søen.
Som person ser jeg mig selv som mild, rolig og nærværende. Jeg har altid haft en stor interese for børn og deres udvikling. Jeg mener, at børn skal have en hverdag med god tid, ro og masser af nærvær. Mit mål er, at have Tranbjergs bedste pasningsordning, hvor Jeres børn trives og nyder at være.
Som privat børnepasser deltager jeg løbende i førstehjælps kurser, inspirations møder, samt øvrige kurser som vi bliver tilbudt af kommunen.
Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som indskolingslærer (1.-3. klasse) i otte år. Jeg har blandt andet undervist i dansk, engelsk, natur/teknik, idræt Derudover har jeg lavet udeskole, med fokus på naturoplevelser og læring.
Nu er jeg startet som selvstændig børnepasser og nyder hverdagen med masser af udeliv, cykelture, musik, fantasi, rollelege, fordybelse og hyggelige stunder. I Himmelblå er der masser af tid, arme og ro i hverdagen.